Søvncyklus
Overordnet kan man dele søvnen op i 4 søvnfaser, som tilsammen kaldes en søvncyklus. Hver søvncyklus varer oftest i 1,5-2 timer, hvorefter det hele starter forfra:
Fase 1: Man lukker øjnene og glider stille hen. De elektriske impulser i hjernen daler. Musklerne slapper mere og mere af, og kroppen kan komme med små spjæt. Efter 5-10 minutter glider man videre til næste søvnstadie.
Fase 2: Her soves, og man har nu ikke længere kontakt med sin bevidsthed. dette stadie fylder 50% af søvnen hos en voksen person.
Fase 3: Kroppen slapper helt af og man er svær at vække. Det er her nogle mennesker taler eller går i søvne. Det er nu kroppen genoprettes. De elektriske impulser i hjernen er dalet en del. Bliver du vækket nu, kan der gå op til 30 minutter, inden hjerneimpulserne kører på fuldt blus igen.
Fase 4: Denne fase kaldes drømmesøvnen(REM) og fylder ca 20% af søvnen hos en voksen person. De elektriske impulser i hjernen, er næsten aktive som i vågen tilstand. Man vågner normalt ganske kort mellem 20-30 gange i løbet af en nats søvn, når man bevæger sig ind og ud af REM-søvnen. Det er oftest her, man også vender sig i sengen.
Når man har gennemgået de 4 søvnfaser, begynder søvnens cyklus forfra. Drømmene stopper REM-søvnen og man falder tilbage til søvnens første stadie.
Søvnproblemer
Ved søvnproblemer bliver de 4 faser afbrudt, og kvaliteten af søvnen forringes. Man vil opleve ubalance, i form af:
-Øget træthed
-Flere smerter
-Kortere lunte
-Generelt dårligere humør
-Nedsat hukommelse
-Hyppigere infektioner
Søvnproblemer kan også udløse smerter, samt være årsag til en lang række tilstande, som stress, diabetes, hjerte/kar sygdomme, depression, angst og overvægt.
Søvnproblemer kan forlænge den tid vi tager om at restituere fra sygdom eller operation, og påvirker evnen til at overkomme bivirkninger.
Manglende søvn kan derfor vanskeliggøre genoptræning samt rehabiliteringsforløb.
En god smertedækning kan have stor betydning, og dette anbefaler jeg hvis det er nødvendigt, for at få den livs nødvendige nattesøvn. Dårlig nattesøvn kan desuden øge smertesensiviteten.
Den dybe søvn er vigtig for heling af hud, knogler og væv. Længere tids manglende dybe søvn, kan give forhøjet kortisol niveau,og det er dette der kan forlænge sårheling, øge infektionsrisiko, samt føre til en dårlig regulering af hjerterytme og forhøjet blodtryk
I mange videnskabelige sammenhæng ses en sammenhæng mellem søvnlængde og dødelighed, hvor personer med kort eller alt for lang søvnlængde, har tendens til højere dødelighed.
Jeg behandler omkring området her i klinikken, ved alle behandlinger, og min erfaring er at KST afhjælper søvnproblematikker et langt stykke af vejen. Dels ved at løsne og genoprette omkring centralnervesystemet, som er kroppens computer, løsne omkring den 10. kranie nerve N. Vagus som styrer det parasympatiske nervesystem, som er nøglen til den dybe søvn.
Hjernestammen
Hjernestammen er hjernens forbindelse, med rygmarven og resten af kroppen.
Skader her bevirker, at signaler, som modtages eller sendes ud af hjernen, bliver forstyrret eller forhindret, afhængig af skadernes omfang. Hjernestammen styrer også en række livsnødvendige funktioner, hjerte vejrtrækning og blodtryk.
Hjernestammen er også vigtig i forbindelse med søvn.
Rensning af hjernen
Når mennesker falder i søvn skrumper hjernecellerne, og gør plads til, at en rensevæske kan skylle hjernen ren, for de affaldstoffer, der har hobet sig op i hjernen, efter en lang og aktiv dag. Hvis der ikke blev tændt for dette hver nat, ville vi ganske enkelt dø, og derfor er nattesøvnen så vigtig
Power-nap (morfar)
Hvor længe skal man egentlig sove, for at få glæde af en power-nap eller middagslur? Der er en del forskningsresultater, der viser, at man har mere glæde af 10 minutter end en halv time. Forklaringen er, at søvnens bestemte mønstre, der gentager sig, hver 1,5-2 timer. Over de første 20-30 minutter, bevæger du dig fra let søvn, til dybere og dybere søvn, hvorefter du langsomt kommer tilbage i den lette søvn, for til sidst at gå over i drømmesøvnen. Det er rigtigt svært at vågne fra den dybe søvn, så hvis du sover 30 minutter, og bliver vækket, får du den der groggy, forvirrende følelse. Omvendt bliver du ikke groggy, hvis du bliver vækket fra let søvn eller drømmesøvn. Derfor er der 2 gode muligheder, når det kommer til en lur midt på dagen. Enten en kort lur på 10-15 minutter eller en lang på omkring 90 minutter, hvor du kommer igennem søvncyklus. Uanset hvad du vælger, så gælder det, at søvn midt på dagen, tæller præcis lige så meget, i det samlede søvnregnskab, som søvn om natten.
Søvnbehov
0-3 mdr. 14-17 timer
4-11 mdr 12-15 timer
1-2 år 11-14 timer
3-5 år 9-13 timer
6-13 år 9-11 timer
14-17 år 8-10 timer
18-25 år 7-9 timer
25-64 år 7-9 timer
65+ 6-7 timer
Væksthormonet frigives under søvn, derfor kan nedsat vækst hos børn, godt skyldes for lidt søvn.
Indre ro – Styrk dit jeg
Når vi er nervøse og stresset, reagerer vi hele tiden, kraftigt på forskellige påvirkninger, som kan løbe af med os. Vi kommer i tanke om ting, vi har glemt at gøre, eller meget snart skal have gjort, og de problmer der er forbundet med dette. Så springer tankerne pludseligt, hen til bekymringer med økonomi, eller angst for at der skal ske, ens børn noget. I dette tankemylder, glemmer vi at slukke for vandet, eller maden der er på komfuret.
Vil vi vende, denne levevis, er det vigtigt at få indre kontrol, over vores tanker, følelser og handlinger. Vi må styrke vores jeg, for at fastholde tanker og vores vej i livet. Det kræver at vi opbygger, en indre ro og koncentration.
Jegèt kan vi styrke, ved at planlægge bedre, meditere, få tilstrækkelig søvn, og pleje vores følelsesliv. Vi må forsøge at opbygge en dagligdag, med mulighed for fordybelse, ro, tryghed,motion og sund kost. Og endelig kan bestemte homøoptiske midler, også virke beroligende, forbedre søvnen, og styrke jerèt.
Seneste kommentarer